Transportsyge gør rejser til lands, til vands og i luften uudholdelige for nogle. Kvalme og angst, hovedpine og opkast suger hurtigt spændingen ud af roadtrips og flyrejser til feriedestinationer. Mens nogle mennesker oplever stor lindring af medicin, kan andre have gavn af at tage cannabis eller cannabisfrø. Find ud af, hvordan urten kan hjælpe. Køresyge stinker. At føle sig utilpas generelt begejstrer ikke ligefrem de fleste. Men at lide af køresyge under en roadtrip eller flyrejse til din feriedestination kan hurtigt forringe oplevelsen. Heldigvis lever vi i det 21. århundrede. Vores bedste sind har udviklet medicin til de fleste tilstande, inklusive køresyge. Effektiviteten af ​​disse produkter varierer dog fra person til person. Forskere ser på nye muligheder for at tackle denne tilstand, herunder cannabis.   Find ud af alt, hvad du behøver at vide om køresyge, hvad der forårsager det, og hvordan cannabis kan hjælpe.  

Hvad er køresyge?

Køresyge skyldes en forvirret hjerne. Tænk over det. Vi udviklede os over millioner af år, og vi håndterede accelerationskræfter, der aldrig oversteg vores evne til at gå, løbe og spurte. Pludselig, med fremkomsten af ​​forbrændingsmotorer, hurtige biler, snoede veje og jetfly, udsatte vi vores kroppe for kræfter, som ikke ligefrem er naturlige for os.   Vi taler ikke kun om at bevæge os hurtigt i lige linjer. At suse rundt på en bøjet landevej, opleve turbulens i et fly eller stå på en gyngende båd er kilden til køresyge hos mange mennesker. Disse situationer får hjernen til at komme i et virvar. Det kan pludselig ikke give mening om den sensoriske information, der kommer ind fra øjne, ører og krop - det gør nogle mennesker temmelig kvalme.  

Hvad forårsager køresyge?

Vores kroppe fornemmer bevægelse gennem forskellige nervesystembaner, inklusive dem i det indre øre, øjne og nerveender over hele kroppen. Under forsætlige bevægelser, såsom gang, er alle disse signaler synkroniserede. Men under utilsigtede bevægelser kan sammenstød i sensoriske input gøre individer kvalme, nogle gange til opkastningspunktet.   Tag for eksempel at sidde i en båd på hårdt vand. Mens de stirrer i gulvet, opfatter øjnene et statisk syn. Men det indre øre mærker op, ned og side-til-side bevægelse. Dette kontrasterende input forvirrer hjernen og fører til køresyge.   Men den menneskelige krop har buffere til alle former for miljøstress. Når den udsættes for varme, kulde, intens træning, sult eller andre stressfaktorer, aktiverer kroppen systemer, der trækker os tilbage i homeostase - en tilstand af fysiologisk balance. Nogle mennesker kan tåle at blive slynget rundt på en båd uden nogensinde at føle sig kvalme. Deres kroppe er sandsynligvis mere effektive til at genoprette homeostase, når de udsættes for denne form for stress.  

ECS's rolle ved rejsesyge

Det meste af tiden styrer vores endocannabinoide system (ECS) homeostase. ECS, der er kendt som vores "universelle regulator", gør et godt stykke arbejde med at holde mange kropsfunktioner i balance, herunder humør, hukommelse og appetit. Fordi ECS spiller en så vigtig rolle i kroppen, dukker den op overalt. Receptorerne, signalmolekylerne (endocannabinoider) og enzymerne, der udgør ECS, vises i nervesystemet, immunsystemet, huden, knoglerne, tarmen og andre steder. Det viser sig, at ECS også spiller en vigtig rolle, når det kommer til køresyge. Ser du, vores kroppe skaber molekyler, der minder meget om dem, der findes i cannabis. Kendt som endocannabinoider binder disse kemikalier sig til ECS-receptorer for at skabe nødvendige ændringer inde i vores celler. Denne proces kan hjælpe med at forhindre følelsen af ​​køresyge hos nogle mennesker, hvorimod en funktionsfejl i denne mekanisme kan forårsage kvalme og opkastning hos andre. Vores kroppe indeholder adskillige endocannabinoider, men anandamid og 2-arachidonoylglycerol (herefter benævnt 2-AG) er de to hovedaktører. Begge disse molekyler binder sig til hovedreceptorerne i ECS: cannabinoid receptor 1 (CB1) og cannabinoid receptor 2 (CB2). Anandamid spiller rollen som en delvis agonist, hvilket betyder, at det kun binder til begge receptorer til en vis grad. Imidlertid forekommer 2-AG som det mest udbredte endocannabinoid i hjernen og fungerer som en fuld agonist ved begge receptorer, hvilket betyder, at det binder til dem mere effektivt end anandamid.